Få praktisk viden om stress, hvad udløser den, hvordan føles det, og hvordan genkender og tackler man symptomerne.
En gruppe består af 4-8 deltagere, som mødes 8 gange. Gruppen ledes af to frivillige fra fra Aabenraa Selvhjælp. Der vil være undervisning i, hvad der udløser stress, der vil være undervisning i øvelser, der kan bruges som et middel til at afhjælpe stress.
Deltagerne skal selv arbejde aktivt for at finde løsninger på deres situation. Der arbejdes ud fra hjælp til selvhjælpmetoden. I gruppen har man TAVSHEDSPLIGT.
Der udfyldes en stresstest første og sidste gang gruppen mødes. Testen vil vise om du har stress og om niveauet for din stress ændrer sig, medens du deltager i en stresshåndteringsgruppe.
Aabenraa Selvhjælp opretter også gerne stresshåndteringsgruppe på din arbejdsplads hvis det har interesse.