Aabenraa Selvhjælp kan tilbyde en mentorordning for f.eks. udsatte unge, langtids ledige, langtids syge eller andre personer, der har svært ved at fastholde et uddannelsesforløb,et ansættelsesforhold mm.
Tilbudet skal være ønsket af borgeren, men Jobcenter, kommune samt offentlige og private arbejdsgivere kan formidle tilbuddet.
En mentor hjælper og støtter personen i f.eks. forholdet til offenlige myndigheder, arbejdsgiver eller uddannelsessted,
En mentor kan ligeledes støtte og vejlede borgeren til at få bedre styr på både privatliv og uddannelse/arbejdsliv.
I hvert enkelt tilfælde udformes en kontrakt mellem borgeren og mentoren, hvori forventninger og krav er beskrevet, men det er borgeren , som er ansvarlig for processen.
Aabenraa Selvhjælp har naturligvis tavshedspligt i alle sager og udfærdiger IKKE rapporter til hverken sagsbehandler eller arbejdsgiver, der vil dog kunne gives dokumentation for mentors kontakt med personen.
En normal mentorforløb er på ca. 3 måneder, men kan forlænges efter behov.
En mentor kan ikke erstatte et behov for en støtteperson/familerådgiver, men kan bruges som et supplement til dette.