Et skridt videre – for voksne med ADHD

  • Har du problemer med at overskue dagligdagen?
  • Er du impulsiv, ukoncentreret?
  • Står du midt i en krise af en art?
  • Er tiden inde til forandring?
  • Trænger du til at vende dine tanker med nogen?

Så gør noget godt for dig selv og deltag i en samtalegruppe.

Vi møder alle udfordringer på ét eller andet tidspunkt i vores liv – store som små  og har du ADHD, så møder du nok flere udfordringer dagligt og ofte på en måde, så du ikke altid trives og ikke lever livet, som du egentlig gerne ville.

Uanset om du har et netværk i forvejen eller ej, kan du få glæde af at tale med udenforstående, der omvendt også kan bruge dine livserfaringer og tanker til at komme videre.

Vi har en frivillig, som gerne vil i gang med at starte en selvhjælpsgruppe for folk, der har ADHD op.

I gruppen kunne man tage følgende emner op, som vi erfaringsmæssigt ved, kan være meget belastende:

  • Struktur i hverdagen ‐ for hvorfor glemte jeg lige det?
  • Sociale relationer ‐ for hvad var det lige der skete?
  • Økonomistyring ‐ for hvor blev pengene af?
  • og meget andet efter deltagernes ønske!

Om gruppen:

Hvordan mødestrukturen og antallet af mødegange skal være, aftales med tovholderen på gruppen og deltagerne.

Gruppen vil komme til at bestå af mennesker i forskellige aldre og med forskellige baggrunde og problemstillinger.

Dit udbytte vil derfor både være oplevelsen af, at blive lyttet til og få andre vinkler på din livssituation. Det er naturligvis op til dig selv at vurdere, hvad der giver mening for dig.

Lyder dette som noget for dig, vil vi meget gerne invitere dig til en uformel snak,  hvor du får lejlighed til at høre nærmere om tankerne bag gruppen, samt fortælle lidt om dine forventninger mm.

Gruppens medlemmer samt de frivillige er pålagt livslang tavshedspligt.

Kontakt kontoret med henblik på gruppestart.

Sted: Aabenraa Selvhjælps lokaler

Tidspunkt: Aftales med gruppen og tovholderen.

Ring, skriv en e-mail eller kig ind en dag, hvis du vil vide mere om tilbuddet.

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.